Udtalelser fra kursister

Dorthe Marie, socialpædagog


Jeg vil anbefale denne uddannelse, fordi den giver mening. Der er meget selvudvikling, som kommer både en selv, ens nærmeste og på sigt de mennesker, man har i sine sorggrupper eller bare generelt kommer i berøring med i livet. Jeg vil altid tænke på dette år som meget skelsættende i mit liv. I mødet med jer, at opleve jeres energi, drive og evig søgen på det højeste. På kærligheden. Det vil altid komme til at inspirere mig til at tænke godt om mig selv og andre. Hvilken rejse, I har sendt mig ud på via denne uddannelse. Tak for støtte i ord og handling!

Heidi Haslund; socialpædagog / sorg- og kriseterapeut


En fantastiske uddannelse! Det har været fantastisk at være med. Jeg glæder mig til min fremtid, hvor jeg vil bruge alt det, jeg har lært. Og tak for sparring undervejs!

Mette Pitts; socialrådgiver og psykoterapeut


"Det eneste, der kan forandre et menneske, er kærligheden.” Og at I formår dette i jeres undervisning, er for mig den største gave på denne uddannelse! I er de mest hjertelige og faglige undervisere, jeg nogensinde har mødt. Af hjertet tak!  

Jesper; bedemand


Det sidste år har været en øjenåbner og et paradigmeskifte for mig! Jeg kan nu gå ubesværet ind i samtaler om forestående død med både den døende og de pårørende. Denne uddannelse er et ”must”, hvis du skal arbejde med mennesker i sorg eller krise.

Dorte B; sorgterapeut

Sorgens Samtaler


Gennem det sidste år har jeg uddannet mig hos Line Bundgård og Henrik Dilling. Jeg tøver ikke med at kalde dem for to af Danmarks bedste undervisere indenfor krise og sorg. Deres faglige ekspertise og deres enorme menneskelige indsigt rækker langt ud over, hvad jeg ellers har oplevet. Jeg er glad og stolt og glæder mig til de udfordringer der følger.