Line Bundgård

Underviser på uddannelsen


Jeg er uddannet voksenunderviser, familie- og psykoterapeut (MPF) fra Kempler Instituttet, og børnebogsforfatter af 2 små og fine sorgbøger for de mindre børn: “Fie på kirkegården” og “Fabian er vred” hos Nyt Nordisk Forlag.

Jeg har gennem de sidste mange år brugt min erfarede og teoretiske viden i sorggrupper for ”Yngre efterladte med hjemmeboende børn” hos Kræftens Bekæmpelse og i Børns Vilkårs familiesorggrupper samt som privat praktiserende sorgrådgiver og familieterapeut. På forskellig vis rådgiver jeg mennesker, der står med trussel om tab, børn og voksne der har mistet, samt fagfolk på skoler og i institutioner der står med sorg-relaterede problematikker. Jeg holder foredrag, oplæg og workshops relateret til det at være pårørende, det at have mistet og ikke mindst i, hvordan vi snakker om alt det svære med børn og unge. Jeg er samtalegruppeleder hos Børnecancer Fonden i deres gruppe for søskende til kræftsyge. Jeg har de sidste par år undervist på Psykoterapeutisk Institut, SEOP (Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi) og Skolen for Sorg- og kriseterapi.

Jeg kan følges på Facebook: Krise og sorg
Instagram som Linebundgard eller #kriseogsorg
Læs mere på LinkedIn 


Uddannelser, kurser og arbejdsgrupper

3-årig uddannelse som familierådgiver/terapeut fra Kempler Instituttet, Kbh.
1-årig overbygning for erfarne terapeuter fra Kempler Instituttet, Kbh.
Voksenunderviser fra Hellerup Håndarbejds Seminarium.

Tankefeltterapeut og SQ Coach v/ Henrik Dilling
Årskursus i kropspsykoterapi v/ Meriam Al-Erhayem og Peter Munk.
Børnesorggruppekursus v/ Jes Dige.
Tab og Traumer v/ Marianne Davidsen Nielsen.
Sorgforståelse i systemisk og narrativt perspektiv v/ Helene Grau.
Familie og sorg. Det berigende møde mellem familier v/ Bodil Burian.
Indsigt og redskaber til at møde skilsmissebørn. Center for Familieudvikling, Kbh.
Kursus for professionelle frivillige i gruppeledelse, Kræftens Bekæmpelse.

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. pårørendestøtte og –inddragelse, Kræftplan III

Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet.