Henrik Dilling

Underviser på uddannelsen


Henrik Dilling Hansen født 1959.

Psykoterapeut, SQ Coach og facilitator, Tankefelt Terapeut, biopat og zoneterapeut, underviser og skoleleder på Skolen for Sorg- og kriseterapi.

Jeg arbejder på 37. år med menneskelig udvikling, bevidsthedstræning og komplementær medicin og terapi. Jeg er certificeret i PTP personanalyse.

Til daglig modtager jeg klienter, både private og fra erhvervslivet, i min praksis i Sundhedscenter Vanløse. Mine primære områder er helhedsorienteret stresshåndtering, fjernelse af angst, traumer og fobier via TFT, samt bevidsthedstræning, individuel- par- og familieterapi. Familieterapien ofte sammen med Line Bundgård.

I 1994 grundlagde jeg Psykoterapeutisk Seminarium og i 2010, Skolen for Psykoterapi og SQ Coaching. I 3 år var jeg medejer af Gefion Centret i Hillerød, et lægecenter for holistisk integreret medicin og terapi, her foretog jeg biopatisk analyse, visitationer, psykoterapi og biopatisk rådgivning.

Det er blevet til flere bøger om vitaminer, mineraler, helhedsforståelse og forebyggelse af sygdom, senest opdaterede udgave: ”Lev sundt med vitaminer og mineraler”, forlaget L&R og jeg har gennem tiden afholdt en lang række kurser og foredrag (ledertræning, livsførelse, stresshåndtering og kompetenceudvikling).

Jeg afholder jævnligt kurser i Tankefelt Terapi (TFT/EFT).

 

Jeg arbejder ud fra filosofien om det hele menneske.